DH: 15. december 2008
Dansk Blindesamfunds høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om social service. (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp).Dansk Blindesamfund mener, at der i forlængelse af Danmarks underskrivelse af FNs handicapkonvention, herunder artikel 9, skal stilles krav om, at materiale, jf. lovforslagets nye § 92 stk. 2, skal være tilgængeligt for den enkelte borger med funktionsnedsættelse.
Derfor skal kommunen stille krav om, at materiale, som de enkelte leverandører stiller til rådighed, er tilgængeligt, herunder tilgængeligt for blinde og stærkt svagsynede. Endvidere skal den oplysning og orientering, som kommunen selv skal give efter den nye § 92 stk. 2, også være tilgængelig, herunder tilgængelig for blinde og stærkt svagsynede.
Med venlig hilsen
Arne Pedersen, FU-medlem
Zen Anne Donen, interessepolitisk konsulent
Sidst opdateret 16. december 2008 10:53
