Testamenter og gaver: Få styr på arven - og støt samtidig Dansk Blindesamfunds arbejde
Arv er en af Dansk Blindesamfunds vigtigste indtægtskilder. Vi skal ikke betale gave- eller boafgift, så hele arvebeløbet går ubeskåret til vores arbejde for blinde og svagsynede. Vælger du at begunstige Dansk Blindesamfund i dit testamente, betaler vi gerne for advokathjælp til oprettelsen.Hvad går dine penge til?
Kun en lille del af Dansk Blindesamfunds indtægter stammer fra det offentlige. Derfor er vi meget afhængige af bidrag fra private, fonde og virksomheder. Arv udgør en stor og meget vigtig del af de samlede bidrag. Pengene gør, at vi blandt andet kan
- hjælpe og undervise nyblinde
- støtte øjenforskning
- udbrede information om blinde og stærkt svagtsynede
- arbejde politisk for at sikre blinde og svagsynedes rettigheder og muligheder i samfundet
- tilbyde kurser og sociale aktiviteter for medlemmer
- udvikle og støtte organisationer for synshandicappede i ulande, fx i Ghana, Rwanda, Laos og Mongoliet
Der er stort behov for bidrag, og vi er taknemmelige for store som små beløb.
Gratis advokathjælp
Dansk Blindesamfund betaler gerne advokatomkostningerne i forbindelse med oprettelsen af testamente, der begunstiger os. Få mere information på telefon 38 14 88 44 eller mail til info@dkblind.dk.
Sidst opdateret 27. august 2010 10:09
